KERAMIKMALING (MODULOPGAVE2)

Efter besøget på arbejdsmuseet, udvælgelse og analyse af genstanden, tager jeg en beslutning om, at jeg vil arbejde med det skift der er I vores forbrug af og syn på keramik. Keramikkens popularitet er vokset i takt med et voksende nationalt (globalt) ønske om bæredygtighed, genbrug og lokalt-producerede genstande fremfor masseproduktion. Jeg ønsker også at arbejde med tallerkenen som genstand. Den malede tallerken.Screenshot 2019-06-27 at 18.32.06.png

Jeg bliver fascineret af musselmalings spinkle streg, men har lyst til at gå imod det planlagte, ikke-symmetriske, men faste mønster. Tænker over fascinationen af natur og især blomster, et populært motiv i billedkunsten og keramikkens verden. Det forudsigelige. Udvælger derfor det mest unikke og naturlige jeg kender — mennesket. Researcher en-stregstegningsteknik og forskellige farvekombinationer. En-stregstegninger fylder i indretning, kunst og på designmesser de her år, men er ikke en nyopfundet teknik. Af moodboard ses både en af Picassos og en af Matisses meget hurtige stregtegninger.

Jeg afprøver forskellige skitser, men kommer frem til et motiv af flere ansigter, som bliver udgangspunktet for mit redesign af en tallerken. Dog vælger jeg at beholde musselmalingens kongeblå streg. Jeg vil teste om farven kan medvirke at få et motiv til at høre hjemme på en tallerken, da jeg anser den dybe blå som en anerkendt farve til at spise af.

Screenshot 2019-07-27 at 10.42.52.pngScreenshot 2019-07-27 at 10.43.08.png

Udvælgelse af motiv og test af teknik, malingens opførsel m.v. Ender ud i et færdig produkt med en normal blå maling samt en maling i en anelse mørkere farve, som lægger sig over tallerkenens egen kant og derved er til at føle på. Tallerkenen har fra mit synspunkt mistet sin funktion, idet ingen endnu har haft lyst til at spise af den. Jeg har forsøgt at lægge en rugsbrødsmad på den, men det klæder hverken maden eller tallerkenen, og man mister næsten lidt appetitten. Men på en hylde er den en nydelig hyldest til et ellers meget udskældt pattedyr.

Screenshot 2019-07-27 at 10.43.08.png

GENSTANDSANALYSE: PAPTALLERKEN

Screenshot 2019-06-10 at 10.18.15.png

Musselmalet paptallerken fra de kvindelige porcelænsarbejdernes vilde strejke på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1976. Det var en 13 uger lang strejke, hvor arbejderne nedlagde arbejdet for at få bedre lønforhold. Paptallerkenerne blev solgt for at støtte de strejkende. Tallerkenerne blev solgt for 10 kroner, der i dag vil svare til 44 kr.

Tallerknerne blev malet i kongeblå maling og alle mønstret er håndmalet. Stellet blev i 1880’erne fornyet og udviklet af Arnold Krog med halvblonde- og helblondekanter, der er gennemhullede. Bing & Grøndahl har også produceret musselmalet porcelæn. Selv om mange lande har produceret musselmalet porcelæn, fremstår det i dag som typisk dansk.  

Paptallerkens funktion går fra engangsservice til kunst/politisk kommunikationsredskab, som italesætter det sociale og etiske dilemmaer ift. ligestilling af mænd og kvinders løn. 

Disse tallerkner kan stadig i dag købes. Tallerknerne blev valgt som brugsgenstand på baggrund af dens historie fortælling om de samfundsmæssige dilemmaer der var i dens samtid og den måde hvorved disse kvinder har brugt design som et kommunikativt redskab for bedre levevilkår. Ved at lave en genstandsanalysen kan eleverne/lærerstuderende for en indsigt, hvordan genstandsanalysen kan være et vigtigt redskab til at forstå et produkts helhed i den kontekst den er skabt i og af. 

HADEGAVEN – SMYKKEVÆRKSTED

Vi skulle designe smykker som løste et problem for den person, som skulle bære det. Egentligt ville jeg lave et jødisk smykke for at modarbejde antisemitisme, men jeg synes det var for svær en problemstilling og kunne ikke vurdere om jeg ville lave et meget stort eller meget lille smykke. Jeg besluttede mig derfor at arbejde med idéen “hadegave”, enten et smykke med en skjult besked, som modtageren ikke kunne se. Men jeg er en bitter gammel mand, så jeg besluttede mig for at lave en smykke hvor min fødselsdag tydeligt fremgik, fordi jeg har den her veninde, som altid glemme min fødselsdag.

Vi kunne arbejde i metal eller plexiglas, men grundet vores ringe værkstedsmuligheder, var det en meget frustrerende dag. Det var tilnærmelsesværdigt umuligt, at sidde og skære i plexiglas med en små save med svinene klinge-kvalitet. Det virkede fuldstændigt umuligt, derfor gik jeg halvhjertet til opgaven og kom derfra med nogle klumpede bogstaver og tal.

ANDRE MUSEUMSBESØG

Efter besøget på Arbejdermuseet besøgte jeg to af mine yndlingsmuseer Louisiana og Nationalmuseet for at se hvad deres udstillinger samt skoletjeneste havde at byde på. Børneafdelingen på Nationalmuseet er desværre ikke bedre end for 15 år siden. Der er et meget højt støjniveau, meget varmt og der er en meget vag kobling mellem læring og leg. Det er nærmere en kedelig, indendørs legeplads. Nationalmuseet har i år åbnet en udstilling om søvn (mareridt og drømme) for børn, som er helt fantastisk, men der er ikke noget designmæssigt input at hente her til undervisningen i folkeskolen udover deres måde at formidle på. Louisiana har fortsat deres meget voksen-fokuserede udstillinger, men de har et børnehus, som forældrene kan købe billetter til i sommerferien. Her arbejder børnene i forskellige materialer. Det kunne måske være meget interessant at komme derud og møde en, som arbejdede med børnene i rammer som ikke var “skolen”.

ARBEJDERMUSEET

Arbejdermuseet har en sindssygt god udstilling om håndværk  i kælderen. Den er børnevenlig, visuel, interagerende, samtidigt med at niveauet ikke var lavt eller for-dummet for en voksen.

SAGNLANDET LEJRE

Turen til Sagnlandet Lejre var stor fornøjelse. Måske ikke underligt nok, var det væve-værkstedet, der gjorde størst indtryk på mig. Det var paradis for os der elsker hør og sandfarver. Der var mange teknikker at lære, som vi kan undervise elever i, som kan inddrage historie, samfund, økologi og design.

EN VARMER + STRIKKET KAFFEKANDE

Jeg har for nyligt, grundet stress, lært mig selv at strikke ret og vrang, i håbet om at opnå lidt indre zen. Derfor er det lidt overvældende for mig, at skulle strikke noget i en form, kunne følge en  opskrift for ikke at tale om lave en opskrift. Jeg har strikket ligeud i min fritid, og på mit arbejde for, at løse den her opgave. Jeg lærte mig selv at lukke, men længere kom jeg ikke med et endeligt produkt.