Kommunikationsteori

Logbogsnotat på baggrund af refleksioner på kapitel 4 fra 8. lektion (lektion aflyst): Kommunikationsteori og konfliktforståelse, som skriftlig produkt 4 er bygget på baggrund af.

“al perception og al respons, al adfærd og alle klassser af adfærd, al læring (…) må betragtes som kommunikativ af natur(…) (Gergory Bateson, 2005).

Jeg har valgt de følgende begreber fra dagens litteratur samt slides: 

  • Interpersonel kommunikation; ansigt til ansigt kommunikation menensker imellem.
  • Kommunikation og interaktion forstås cirkulært (cirkulære epistemologi), dét som Ole Løw kalder gensidig forbundethed

  • Punktering er den udvælgelse af kommunikations (-interaktions-) sekvenser, vi nødvendigvis må foretage. Det at punktere er at foretage et subjektivt bestemt nedslag i eller opdeling af kommunikations- og interaktionsprocessen og give det et navn. Karakteren af relationen afhænger således af, hvordan deltagerne punktuerer kommunikationsforløbet (Watzlawick et al., 1967)

Indholdet i interpersonel kommunikation tolkes i lys af forholdet med den man kommunikerer med. Derudover sker kommunikation på forskellige niveauer, digitalt og analogt. Det digitale er selve de ord der bliver ytret imens det analoge både dækker vores parasprog og kropssprog. Når man som lærer kommunikerer med en elev, er det vigtigt, at etablere en åben og tryg atmostfære og arbejde med at forholde sig kongruent både verbalt- og kropssprogligt (Løw, 2012, s. 88). Selvom læreren har definitionsmagten overfor eleven, kan man godt have en symmetrisk lærer-elev relation baseret på lighed med hensyn til de positioner, som begge indtager i den løbende kommunikation. Men symmetriske mønstre kan ende i symmetrisk optrapning, hvilket betyder, at ‘mere af noget’ hos den ene medfører ‘mere af noget’ hos den anden og sådan en ond cirkel ophører først, når den ene part indtager en komplementær position, eller begge må give op. Dog kan man som lærer komme dette i forkøbet ved anerkendende kommunikation, som ikke nødvendigvis bygger på enighed, men på respekt for den andens autoritet i forhold til egen oplevelse (Hermansen 2005, 76, henv. til Schibbye). Det gøres ved at lytte nærværende, være åben overfor den andens perspektiv, bevidst have empati og nysgerrighed med ind som startposition.

 

 

Advertisements

Relationer og anerkendelse

Logbogsnotat på baggrund af 3. lektion: Relationskompetance – et selvpsykologisk perspektiv + et narrativt perspektiv

I dag har jeg særligt hæftet mig ved følgende begreber:

    • Fastlåste relationer. Netop der hvor parterne i et forhold gentager adfærdsmønstre, diskurs og konflikter fordi de er ureflekterede grundet mangel på anerkendelse. For at åbne op for den fastlåste relation er gensidig anerkendelse nødvendig.
    • De 4 punkter som anerkendelse inderholder; forståelse/indlevelse, bekræftelse, åbenhed og selvrefleksion. Netop denne selvreflektion er især vigtig hos læreren – jeg tror vi kan drage parallel til det vi kender som refleksiv distance. Denne selvreflektion er meget gældende i de eksempler vi arbejdede med, som jeg taler om nedenstående.

I dag har vi set nogle meget konkrete eksempler på undervisningssituationer med en (diagnosticeret) inklusions-elev, hvor to lærer bliver guidet til at forbedre deres relationsarbejde med den givne elev. Det var ret bemærkelsesværdigt, set med relationsteoretiske briller, hvor stor en forskel der var hos den enkelte elev, læreren selv og i klassen som en helhed, når lærerene gjorde brug af de nye teknikker, som de lærte løbende. Der var flere på holdet der ytrede, at lærerens positivitet virkede falsk. Det er jeg personligt uenig med dem i – jeg synes sagtens man kunne spotte en reel ændring i lærernes tilgange og holdninger imens og efter de aktivt prøvede forskellige teknikker af. Dermed ikke sagt, at de jo kan føles lidt kunstigt, når man som erfaren lærer skal stoppe med at praktisere diverse autonome adfærdsmønstre og istedet for aktivt bevidst gøre noget andet.