Praksissamarbejde – Fremlæggelserne

Logbogsnotat på baggrund af 9. lektion: Fremlæggelser af praksissamarbejde

Jeg har valgt de følgende begreber fra dagens fremlæggelser: 

  • Aggressionsforklaring; “(…) fordi den agressive elev” – det gamle paradigme indenfor mobning som fokuserer som individet som problemet
  • Sociale udstødelsesdynamikker; mellem-menneskeligt syn på mobning, det nye paradigme, som udvikles i tid og sted og skubbes af noget væk fra fællesskabet grundet “mobbernes” eksklusionsangst
  • Dominans hierarkier jf. Bjørndal

Begreberne er taget fra fremlæggelsen af Thomas Bøg (hold: Sara og Malene), som havde lavet et sindssygt spændende twist af opgaven, da skolen som de skulle lave praksissamarbejdet med, desværre havde brudt deres aftale. De brugte historien om Den Grimme Ælling af H.C. Andersen som et litterært udgangspunkt for at tale med elever om de dynamikker der kan være på spil i situationer hvor eksklusion sker. Derudover, sad jeg i gruppe med Thomas Bouakache, Ditte, Martin og Emil O, som alle havde sindssygt spændende praksissamarbejder at tale om. Vi havde alle forskellige perspektiver, selvom mange havde undersøgt klasseledelsesperspektiver, men jeg husker især det Ditte havde observeret med sin gruppe, hvor de med højst sandsynlighed havnede midt i en time, der gav dem verdens bedste citater til diskussion og casearbejde om stereotyper ift. kønsroller (desværre lærerens egne udsagn). Generelt synes jeg fremlæggelserne i dag har givet anledninger til nogle af de mest spændende og givende diskussioner i dag, hvor alle virkede til at have læst op på deres “aktiv lytning” og “anerkendende kommunikations-lektier”. Vi har lavet lignende fremlæggelser før, men det har aldrig fungeret så godt før. Jeg fik personligt rigtig god feedback, indspark og feedforward som jeg vil tage med mig, næste gang jeg skal lave et lignenede projekt. Derudover var selve besøget på skolen en kæmpe succes og jeg er helt sikkert ikke færdige med at besøge dem.

Advertisements

Logiske konnotationer, eksternalisering og positive omformuleringer

Logbogsnotat på baggrund af 2. lektion: Perspektiver på klasseledelse

Jeg har valgt de følgende begreber fra dagens undervisning samt litteratur: 

  • Logiske konnotationer — At stille sig selv spørgsmålene; Hvilke logiske konnotationer eksisterer mellem elevens præmisser og handlinger? Hvordan kan man forstå elevens handlinger, hvordan giver de mening?
  • Eksternalisering — Problemet er problemet! Problemet frigøres fra personen og gøres til objekt. Person og problem skilles ad f.eks. ved at give problemet navn. ”Hvornår kommer vreden på besøg?”, ”Hvad forsøger vreden at få dig til at tænke om dine kammerater?”, ”Hvad mon vreden vil?”, ”Er der situationer, hvor du kan få vreden til at fylde mindre?”
  • Positive omformuleringer — Kan bruges som et redskab til, at skabe et nyt narrativ både for læreren men også den som eleven har om sig selv.

Vi har i dag, på trods af modulets nogen gange abstrakte og teoretiske natur, arbejdet med meget konkrete cases — både vores egne, men også to på skrift. Det har vi gjort ved at talende flydende og dele holdninger, erfaringer, observationer, men Malene har også skubbet os til at sætte argumenterne i teoretisk kontekst, hvilket har givet super god mening. De cases vi har arbejdet med, har været tragiske, men ikke noget, vi ikke alle har oplevet enten i egen skolegang eller på job/i praktik. Derfor har det været rigtig gavnligt, at få begreber som eksternalisering og logiske konnotationer, som et perspektiv til øget refleksiv distance samt redskaber til at komme ud af en fastlås relation.