Kommunikationsteori

Logbogsnotat på baggrund af refleksioner på kapitel 4 fra 8. lektion (lektion aflyst): Kommunikationsteori og konfliktforståelse, som skriftlig produkt 4 er bygget på baggrund af.

“al perception og al respons, al adfærd og alle klassser af adfærd, al læring (…) må betragtes som kommunikativ af natur(…) (Gergory Bateson, 2005).

Jeg har valgt de følgende begreber fra dagens litteratur samt slides: 

  • Interpersonel kommunikation; ansigt til ansigt kommunikation menensker imellem.
  • Kommunikation og interaktion forstås cirkulært (cirkulære epistemologi), dét som Ole Løw kalder gensidig forbundethed

  • Punktering er den udvælgelse af kommunikations (-interaktions-) sekvenser, vi nødvendigvis må foretage. Det at punktere er at foretage et subjektivt bestemt nedslag i eller opdeling af kommunikations- og interaktionsprocessen og give det et navn. Karakteren af relationen afhænger således af, hvordan deltagerne punktuerer kommunikationsforløbet (Watzlawick et al., 1967)

Indholdet i interpersonel kommunikation tolkes i lys af forholdet med den man kommunikerer med. Derudover sker kommunikation på forskellige niveauer, digitalt og analogt. Det digitale er selve de ord der bliver ytret imens det analoge både dækker vores parasprog og kropssprog. Når man som lærer kommunikerer med en elev, er det vigtigt, at etablere en åben og tryg atmostfære og arbejde med at forholde sig kongruent både verbalt- og kropssprogligt (Løw, 2012, s. 88). Selvom læreren har definitionsmagten overfor eleven, kan man godt have en symmetrisk lærer-elev relation baseret på lighed med hensyn til de positioner, som begge indtager i den løbende kommunikation. Men symmetriske mønstre kan ende i symmetrisk optrapning, hvilket betyder, at ‘mere af noget’ hos den ene medfører ‘mere af noget’ hos den anden og sådan en ond cirkel ophører først, når den ene part indtager en komplementær position, eller begge må give op. Dog kan man som lærer komme dette i forkøbet ved anerkendende kommunikation, som ikke nødvendigvis bygger på enighed, men på respekt for den andens autoritet i forhold til egen oplevelse (Hermansen 2005, 76, henv. til Schibbye). Det gøres ved at lytte nærværende, være åben overfor den andens perspektiv, bevidst have empati og nysgerrighed med ind som startposition.

 

 

Advertisements

Logiske konnotationer, eksternalisering og positive omformuleringer

Logbogsnotat på baggrund af 2. lektion: Perspektiver på klasseledelse

Jeg har valgt de følgende begreber fra dagens undervisning samt litteratur: 

  • Logiske konnotationer — At stille sig selv spørgsmålene; Hvilke logiske konnotationer eksisterer mellem elevens præmisser og handlinger? Hvordan kan man forstå elevens handlinger, hvordan giver de mening?
  • Eksternalisering — Problemet er problemet! Problemet frigøres fra personen og gøres til objekt. Person og problem skilles ad f.eks. ved at give problemet navn. ”Hvornår kommer vreden på besøg?”, ”Hvad forsøger vreden at få dig til at tænke om dine kammerater?”, ”Hvad mon vreden vil?”, ”Er der situationer, hvor du kan få vreden til at fylde mindre?”
  • Positive omformuleringer — Kan bruges som et redskab til, at skabe et nyt narrativ både for læreren men også den som eleven har om sig selv.

Vi har i dag, på trods af modulets nogen gange abstrakte og teoretiske natur, arbejdet med meget konkrete cases — både vores egne, men også to på skrift. Det har vi gjort ved at talende flydende og dele holdninger, erfaringer, observationer, men Malene har også skubbet os til at sætte argumenterne i teoretisk kontekst, hvilket har givet super god mening. De cases vi har arbejdet med, har været tragiske, men ikke noget, vi ikke alle har oplevet enten i egen skolegang eller på job/i praktik. Derfor har det været rigtig gavnligt, at få begreber som eksternalisering og logiske konnotationer, som et perspektiv til øget refleksiv distance samt redskaber til at komme ud af en fastlås relation.